Hugo haltede på bagbenet

I februar 2020 springer vores skønne cairnterrier Hugo på 4 år ned fra en seng, som han har gjort mange mange gange før. Han bliver halt på det ene bagben umiddelbart efter.

Vi tager til dyrelægen og får noget smertestillende. Det hjælper ikke rigtigt og en uges tid efter tager dyrelægen ham ind og han kommer i narkose og bliver røntgenfotograferet. De mistænker et brud. De finder ikke en årsag til at

Hugo halter og vi får mere smertestillende og bliver bedt om at se tiden an. Vi synes at han begynder at halte på det andet bagben også så vi bestiller en tid ved en kiropraktor, som vi tidligere har haft rigtig god erfaring med. Da han undersøger Hugo siger han med det samme at han ikke tør behandle Hugo. Han mistænker enten sprunget korsbånd eller ledbetændelse.

Vi bliver henvist til et dyrehospital sammen dag hvor Hugo igen kommer i narkose og bliver undersøgt.

Beskeden er nedslående.

Hugo har meget kraftig ledbetændelse i alle led. Han skal i en lang og kraftig behandling med Prednicortone.

Han starter på 20mg pr. dag og er på det i en periode hvorefter vi langsomt skal trappe ned. I den periode er han inde og få tjekket ledvæske jævnligt – hvilket betyder at han er i narkose.

Hugo bliver meget påvirket af medicinen og de mange narkoser. Han taber pelsen. Bliver meget stille og sover stort set hele tiden. Vores glade og legesyge hund er helt væk. Hugo bliver undersøgt på kryds og tværs. De kan ikke finde årsagen til ledbetændelsen og det bliver konstateret omkring sensommeren 2020 at den er imudiær og dermed kronisk. Vi får at vide at Hugo skal have medicin resten af sit liv.

Prednicortone har mange bivirkninger så dyrehospitalet anbefaler sporimune. Det opgiver vi hurtigt da vi ikke kan få Hugo til at tage medicinen og det nærmest er er overgreb hver dag.

Nu er ledbetændelse begyndt at tage til igen og dyrehospitalet vil have Hugo på endnu en lang og kraftig behandling med Prednicortone i november 2020. Vi kan næsten ikke bære at vores lille hund skal igennem det igen.

Vi taler om, hvorvidt det er bedre at han får fred.

En aften sætter vi os til at søge på nettet efter gode råd. Det kan ikke passe at der ikke er noget at gøre.

Jeg finder Gudrun og beslutter mig for at skrive til hende. Gudrun ringer til mig dagen efter og siger at hun godt vil prøve at hjælpe Hugo.

Hun beder os trappe ned til 5mg Prednicortone dagligt med det samme (fra 20mg dagligt) da hun mener alt over de 5mg dagligt er til mere skade end gavn. Vi får en til konsultation få dage efter. Vi har store forventninger og samtidig er vi bange. Hvad nu hvis hun ikke kan hjælpe Hugo?

Til konsultationen bliver vi mødt af Gudrun som er meget nærværende og behagelig, både overfor os og overfor Hugo. Hugo får akupunktur og bliver sat på hjemmelavet kost og nogle kinesiske urter. Gudrun kan mærke at Hugos nyreenergi ikke er god, ligesom han ikke er stærk i sit bagparti. Allerede efter vores første besøg hos Gudrun mærker vi en bedring på Hugo. Og fra december 2020 og frem til juni 2021 kommer vi hos Gudrun med ca. 4 ugers mellemrum.

Vi trapper stille og roligt ud af Prednicortone og allerede i starten af 2021 er Hugo nede på en meget lille dosis Prednicortone. I maj 2021 er Hugo helt ude af Prednicortone, hvilket vi aldrig troede ville ske.

Han er glad, legesyg og helt sig selv igen, til stor glæde for os alle. Hugo kommer til at leve på hjemmelavet kost resten af sit liv – ligesom vi kommer til at besøge Gudrun med jævne mellemrum, blot for at sikre at Hugo er ok og i balance.

"Der er ingen tvivl om at Gudrun har redet Hugos liv. Vi er så taknemmelige at det ikke kan beskrives med ord.

Alle hunde burde have en Gudrun – langt bedre end alverdens traditionelle dyrlæger."

Læs flere klient historier her