Kalle med inflammation

Patienthistorie

Kalle havde inflammation i kroppen.

Indenfor den nyeste forskning skelnes der mellem 2 brede modeller, som årsag til inflammation hos hunde. De kaldes henholdsvis inflammationsdysregulering og immun dysregulering.

Inflammationsdysregulering er sekundær til de metaboliske konsekvenser af at fodre med forarbejdede diæter. De høje insulinværdier, der resulterer, fremmer inflammation i sig selv men fører også til ophobning af såkaldt abdominal fedt (fedt omkring organer). Denne fedtophobningen er aktiv, og udskiller forskellige cytokiner, som er involveret i udviklingen af inflammation. Dette kan observeres selv hos hunde, der ikke erovervægtige.
Inflammation, der opstår fra insulinresistens og forkert foder, kan modvirkes gennem insulinfølsomme urter og brugen af mindre forarbejdede diæter. Omvendt vil inflammation, der skyldes denne tilstand, forværres ved brug af ultraforarbejdet foder samt medicin som binyrebarkhormon.

Immun dysregulering refererer til en tilstand, hvor immunsystemet ikke fungerer korrekt, hvilket fører til en række sundhedsproblemer, herunder inflammation. Dyrlæger er ofte bekendte med denne tilstand og de antager, at mange inflammationsproblemer opstår som følge af denne dysregulering. For at håndtere disse inflammatoriske problemer, anvender dyrlæger ofte immundæmpende medicin som binyrebarkhormon.

Kalles inflammation skyldtes inflammationsdysregulering og ved at ændre hans foder fra ultraforarbejdet foder til hjemmelavet naturlig foder, bedres hans tilstand.
Kinesisk urtemedicin hjælper i processen med at dæmpe den inflammation, der er skabt i kroppen og er en proces der skal følges og justeres over tid, når kroppen retter sig.
Kalle får i skrivende stund urtemedicin, der forbedrer hans immun tilstand og fremmer cirkulationen til huden og alt er godt!

Her kommer ejerens beskrivelse af Kalles forløbe og tak for den❤️🐶

Jeg vil meget gerne dele min historie med alle dem, som vil lytte til den, for havde det ikke været for Gudrun og hendes tilgang til min hunds sygdom, så havde han ikke levet den dag i dag. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og det er tankevækkende, hvilke forholdsvis små justeringer, der skulle til, for at jeg i dag har en hund, som stortrives.
Men lad mig starte fra begyndelsen. Min elskede beagle Kalle fik pludselig to røde knudelignenede gevækster i sit hoved. En ved det ene øje og en lige ved siden af det ene næsebor. Efter en lang udredning hos dyrlægen med bl.a. to biopsier af den ene knude, fandt de ud af, at han lider af sygdommen Sterile pyogranuloma. Det er en sjælden sygdom, hvor hundens eget immunforsvar angriber dens krop, og det resulterer i væskende sår og knuder. Den eneste behandling, der hjælper på denne sygdom, er binyrebarkhomon.
Efter nogle få dage med en stor dosis binyrebarkhomon hver dag, kunne jeg mærke på Kalle, at han ændrede sig. Han virkede ikke til at have det godt.
Jeg har før været i et forløb hos Gudrun, da Kalle var noget yngre, så derfor var jeg slet ikke i tvivl om, at nu var det igen tid til at lade Gudrun se på ham.
Da vi kommer ud til Gudrun og en afklarende snak begynder, går der ikke længe, før hun er klar over, hvad der har sat sygdommen i udbrud. Kalle var blevet lidt for tyk og var derfor skiftet til Hills slankefoder, og denne foder var ikke god for Kalle. Så jeg fik at vide, at jeg selv skulle lave mad til ham, og det, sammen med nogle urter, gjorde, at de rødlige knuder hurtigt forsvandt igen. Men der var desværre lang vej til en helt rask hund endnu, da han havde meget inflammation i kroppen efter denne omgang, og det var en hård omgang, inden der kom styr på denne inflammation. Men takket være Gudrun er vi i dag kommet derhen, hvor der ikke er mere inflammation i hans krop.
Set i bakspejlet skulle jeg have opsøgt Gudrun med det samme, de røde knudelignede gevækster kunne ses. Det kunne have skånet min hund for to biopsier og en masse binyrebarkhomon. Men det har samtidig også lært mig, hvor vigtigt det er, hvad vi fodrer vores hunde med, samt at når de får det dårligt, så er det ikke nok at behandle symptomerne, men årsagen skal findes, og ændringer skal til, så symptomerne ikke opstår igen, og det er det Gudrun kan og gør med sin fantastiske tilgang til vores hunde og til os ejere.