Naturligt foder
Naturligt foder
En god kost er en vigtig del af hundens sundhed.
Jeg anbefaler derfor ofte en enkel og varieret kost baseret på almindelige, naturlige råvarer.
En enkel grundmodel
Som udgangspunkt kan måltidet bygges op omkring:
Kød eller fisk
Grøntsager
og efter behov en mindre mængde fiberrige kulhydratkilder.
Hos de fleste voksne hunde behøver stivelsesrige kulhydrater ikke at udgøre en stor del af kosten.
Kød, fisk og æg
Protein er vigtigt for blandt andet muskelmasse, vævsreparation og kroppens mange funktioner.
Variér gerne mellem forskellige proteinkilder Indmad kan indgå et par gange om ugen som en del af variationen.
Kødet kan gives let tilberedt. Skånsom tilberedning ved lav temperatur er at foretrække frem for hård stegning eller kraftig bruning.
Grøntsager
Grøntsager bidrager med fibre, vitaminer, mineraler og mange forskellige plantestoffer.
Brug gerne forskellige grøntsager gennem ugen
Grøntsagerne kan gives let dampede, revne, hakkede eller blendede, så hunden lettere kan fordøje og udnytte dem.
Kulhydrater
De fleste hunde har ikke behov for store mængder korn eller andre stivelsesrige råvarer.
Hvis hunden holder et passende huld uden dem, kan kosten derfor fint bestå primært af kød, fisk og grøntsager.
Hvis der er behov for ekstra energi, eller hunden har svært ved at holde vægten, kan man supplere med mindre mængder af havre, byg, kartoffel inc sød kartoffel.
Jeg anbefaler generelt at begrænse store mængder hvede, majs og ris.
Variation er vigtig
Hunden behøver ikke spise præcis det samme hver dag.
Tværtimod er variation mellem forskellige typer kød, fisk, grøntsager og eventuelle kulhydratkilder en god måde at gøre kosten mere alsidig på.
Hvor meget skal hunden have?
Som et praktisk eksempel kan en hund på omkring 22 kg få cirka:
280 g kød eller fisk
og
170–200 g grøntsager dagligt.
Mængden er vejledende og skal altid tilpasses den enkelte hund.
Behovet afhænger blandt andet af alder, aktivitetsniveau, stofskifte, kropsbygning, neutralisation og eventuelle sygdomme.
Se derfor altid på hundens huld frem for kun på gram.
Gør det nemt i hverdagen
Hjemmelavet foder behøver ikke laves fra bunden hver dag.
Du kan med fordel lave mad til 2–3 dage ad gangen og opbevare det i tætsluttende beholdere i køleskabet. Du kan også lave større portioner og fryse dem ned i passende dags- eller måltidsportioner til travle perioder.
På den måde bliver hjemmelavet foder en praktisk del af hverdagen frem for et dagligt projekt.
Skift foder gradvist
Hvis hunden skal skifte fra sit nuværende foder til hjemmelavet mad, anbefaler jeg som udgangspunkt at gøre det gradvist over 4 – 6 dage.
Et hurtigt foderskift kan hos nogle hunde give løs afføring, luft i maven eller opkast.