Om mig

Jeg elsker dyr, så er det sagt!

Min fornemmeste opgave er at hjælpe dyrene til mere sundhed og balance. Samtidigt er det vigtigt for mig at hjælpe dyre ejere til en bedre forståelse af deres dyr; til gavn for både dyret og ejeren.

Jeg er uddannet dyrlæge i 1989; fik diplom for bedste afgangseksamen. Det er vigtigt for mig at have høj faglighed i al hvad jeg foretager mig. Jeg har været ansat på flere større dyrehospitaler og fra 1992 blev jeg ejer af Højbjerg Dyreklinik ved Århus.

I 1997 tog jeg en uddannelse i akupunktur (IVAS) og fik min første interesse for kinesisk medicin.

I 2003 solgte jeg klinikken i Højbjerg og har siden beskæftiget mig med Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) omfattende akupunktur, urtemedicin samt foder-terapi. Derudover har jeg taget uddannelse indenfor dyrekommunikation, horsemannship og psykoterapi, både herhjemme og i udlandet.

Mit formål

At give dyr større livskvalitet, trivsel og sundhed

Min mission

At give dyreejere en større viden omkring holistisk integrativ medicin, så de er i stand til at deltage aktivt i deres dyrs trivsel og sundhed og på den måde sparer mange bekymringer og dyrlægebesøg.

At give dyrlæger og sygeplejerske mulighed for at få en større viden omkring holistisk integrativ medicin, så de er i stand til at hjælpe dyrene endnu bedre og skabe en større tilfredshed hos medarbejder og klienter

Mine kerneværdier

Jeg ønsker, at behandle dyr og mennesker ud fra spirituelle værdier som kærlighed, venlighed og omsorg.

Jeg ønsker at have stor faglighed i mine behandlinger.

Jeg ønsker at være den bedste udgave af mig selv i en hver sammenhæng, derfor passer jeg på mig selv og siger også nogle gange nej.

Min vision

Min vision/ønske for fremtiden er at være med til at ændre behandlingen af dyr fra en meget mekanistisk tilgang til en mere holistisk og integrativ tilgang, hvor helhed, krop og psyke forenes i behandlingen