Piriformis syndrom kan mistænkes for en korsbåndsskade

Når en hund halter på et bagben, vil der ofte tænkes på problemer med enten hoften eller knæet. 

Piriformis syndrom er en syndrom, der ikke er så kendt hos konventionelle dyrlæger og dog er det ikke en ualmindelig årsag til bagbens haltheder hos hunde.

Syndromet forveksles ofte med en korsbåndsskade i knæet.

Hvad forstås ved piriformis syndrom

Ved priformis syndrom er der tale om en nedsat bevægelse og inflammation i leddet mellem bækkenet og korsbenet. Dette fremkalder smerter som igen forårsager en sammentrækning af musklen piriformis.

Piriformis musklen er en muskel, der ligger dybt og lige over nerven iskiadicus. Når priformis musklen er irriteret, kan det påvirke nerven med varierende grader af smerter til følge.


En påvirkning af N iskiadicus skaber en påvirkning med nedsat funktion af bagbenet og med halthed til følge. Det kan minde meget om en korsbåndsskade.

 

 

Hvad adskiller en piriformis syndrom fra en korsbåndsskade.

Piriformis syndromet kan opstå pludseligt som efter voldsom leg, lige som vi kender det fra korsbåndsskader. Men symptomerne kan også opstå gradvis over uger eller måneder

Forskellen mellem piriformis syndrom og korsbåndsskade i knæet:

  • Der er ingen skuffebevægelse til stede i knæleddet ved en piriformis syndrom
  • Der er ingen forandringer og hævelser i knæleddet ved en piriformis syndrom.
  • Der er ingen smerter ved palpation af knæet ved en piriformis syndrom.
  • Der er ingen forandringer på et røntgenbillede.
  • Ved en omhyggelig palpation vil der være en skævhed af bækkenet og en forøget muskeltonus i nedre ryg i den angrebne side

Haltheden kommer fra bageste del af ryggen.

Symptomerne ved en piriformis syndrom kan altså minde meget om en korsbåndsskade, men haltheden skyldes smerter fra den bageste del af ryggen.

Ofte ses der svingende haltheder, hvor haltheden den ene dag kan være voldsomt og dagen efter er der næsten ingenting. Og det kan også skifte fra højre bagben til venstre bagben, netop fordi problemet stammer fra ryggen.

Behandlingen af pirifomis syndrom kræver ingen operation!

Jeg bruger en kombination af akupunktur og osteopati i behandlingen af problemet.

Alt efter hvor lang tid problemet har stået på, kan det tage fra 1 til 4-5 behandlinger, før problemet er løst.

Hvis der samtidigt er inflammation tilstede i området, er kinesisk urtemedicin rigtig effektiv til at løse det problem og især når det bruges sammen med akupunktur og osteopati.