Dyrlæge
gudrun frantsen
Helhedsorienteret dyrlæge
Hos mig bliver dit dyr mødt som et helt individ – ikke blot som en diagnose.
Jeg hjælper med kroniske lidelser, stress og adfærdsudfordringer gennem en helhedsorienteret tilgang, hvor klassisk dyrlægefaglig viden kombineres med akupunktur, kinesisk urtemedicin og naturlig ernæring.
Mit fokus er at finde og behandle årsagen bag symptomerne – og at støtte dit dyr i at genoprette balance, trivsel og livskvalitet.
Hvis du oplever, at dit dyr ikke trives, er der altid en grund.
Den finder vi sammen.
Typiske problematikker
Haltheder og smerter
Vedvarende eller tilbagevendende smerter og stivhed kan have stor betydning for dyrets bevægelighed, trivsel og livskvalitet. Her er det vigtigt at se på både symptomerne og de processer, der kan være med til at fastholde problemet. .
Hudproblemer og allergi
Kløe, rødme, tilbagevendende øreproblemer og andre hudsymptomer er blandt de hyppigste problemer hos især hunde. Ved længerevarende forløb kan der være flere faktorer, som påvirker hinanden.
Adfærd og trivsel
Uro, frygt, stress, reaktivitet eller ændret adfærd er ofte tegn på, at hunden er kommet ud af balance. Ved at se på hele hunden og dens emotionelle mønster kan vi bedre forstå, hvad der ligger bag reaktionen.
Seniorhunden
Når hunden bliver ældre, ændres både kroppens behov og dens evne til at restituere. Med en individuel tilgang til blandt andet smerter, bevægelighed, ernæring og generel trivsel kan vi støtte seniorhunden bedst muligt.
HJÆLP TIL BEDRE SUNDHED
Konsultationer
Tid til at forstå dit dyr
Symptomer er kroppens måde at fortælle, at noget er kommet ud af balance. Kløe, maveproblemer, stivhed eller uro kan have rødder et helt andet sted, end man skulle tro – og dæmper vi kun symptomet, vender problemet ofte tilbage.
Derfor tager jeg mig god tid til at finde årsagen. Med kinesisk medicin ser jeg på hele dyret – krop, sind og hverdag – og leder efter den ubalance, der ligger bag. Konsultationen foregår altid på dit dyrs præmisser, i et roligt tempo og med nærvær.
Sammen lægger vi en plan, skræddersyet til netop dit dyr, med akupunktur, kinesisk urtemedicin og ernæring – så bedringen holder, og dit dyr får et liv med sundhed, trivsel og livsglæde.
Jeg har konsultationer for hunde og katte mandag til torsdag.
Forstå dit dyr bedre
VIDEN FOR DYREEJERE
Når du gerne vil forstå dit dyr bedre
Ved kroniske eller tilbagevendende problemer er det ikke altid nok blot at kende diagnosen. Det kan også være vigtigt at forstå, hvorfor problemerne opstår, hvad der kan få dem til at vende tilbage – og hvordan de kommer til udtryk hos netop dit dyr.
Her deler jeg artikler om sygdom, ernæring, adfærd og trivsel med udgangspunkt i både veterinærmedicinsk viden og kinesisk medicins helhedsorienterede blik på det enkelte dyr.
Ønsker du at gå mere i dybden med min faglige tilgang til den kroniske patient, kinesisk diagnostik, urtemedicin og ernæring, kan du udforske VetHerbs.
Om Gudrun Frantsen
– at møde dit dyr med ro, omsorg og faglig nysgerrighed og finde den behandling, der giver bedst mening for netop det.
Jeg har arbejdet som dyrlæge siden 1989 og med akupunktur og kinesisk medicin gennem størstedelen af mit arbejdsliv. Erfaringen har lært mig, at to dyr med den samme diagnose ikke nødvendigvis har brug for den samme behandling.
For mig er det derfor vigtigt at se det enkelte dyr og gøre behandlingen så målrettet, skånsom og meningsfuld som muligt.


